I det fynske folks tjeneste

Læger klar til at opsige samarbejdet

00:51

1 af 2

Efter 1. september kan du komme til at skulle betale for at gå til lægen. Det er konsekvensen af en strid mellem de privatpraktiserende læger og politikerne, som lige nu kører på sit højeste.

Lars Kensmark er læge i Faaborg. Han tager venligt imod dagens patienter, men bag facaden er han rasende.

- Jeg føler mig afmægtig på patienternes vegne, siger Lars Kensmark.

Lægerne truer lige nu med, at de fra 1. september vil aflevere deres ydernumre, det vil sige at de vil lade deres kontrakt med det offentlige ophøre. Det vil betyde at patienter i første omgang selv skal lægge ud for at gå til lægen.

I sidste uge brød overenskomstforhandlingerne mellem lægerne og Danske Regioner endeligt sammen og regeringen kom øjeblikkeligt med et lovindgreb. Lægerne mener, at lovforslaget betyder, at de ikke længere har indflydelse på deres arbejdsopgaver.

- Jeg vil helt sikkert sammen med mine kolleger aflevere mit ydernummer til det offentlige, hvorefter vi kan koncentrere os om at behandle patienterne på den måde vi ved er den rigtige, lyder det fra lægen fra Faaborg.

Se mere om lægekonflikten i TV 2/FYN klokken 19.30

Ved du noget? Så send os et tip