Stine Bardeleben Helles, folketingskandidat for Alternativet
Under overskriften "Fra overlæge i karkirurgi til introlæge i almen praksis", fortæller overlæge Lene Langhoff Clausen, OUH, i Ugeskrift for Læger, at hun har valgt at starte sin karriere helt forfra for at undgå at gå ned med jobbet.
- Vi skal udføre udokumenterede dumheder, samtidig med, at vi er presset af evindelige besparelser og tiltagende underbemanding, forklarer overlægen om sit drastiske valg, hvor arbejdstiden i stigende grad bliver fyldt op med bureaukratiske opgaver, mens vagttelefonen kimer konstant, siger hun til lægeforeningens medlemsblad.
Jeg er glad for, at Lene passer på sig selv, og nu starter forfra i almen praksis. For der er stor mangel på praktiserende læger, og jeg er sikker på, at hun med sine egne erfaringer om kroppen og sindets begrænsninger vil være en gave til sine kommende patienter.
Min mening - på vej mod valg
Lene er langt fra alene
Men desværre er Lenes historie kun toppen af isbjerget: Overlægeforeningens undersøgelse fra 2017 viser, at danske overlæger oplever deres arbejde som belastende, og at arbejdsglæden er blevet mindre i perioden 2011-2017.
Det er også det, vi hører fra både klinikchefer og overlæger på Rigshospitalet, som i det ene opråb efter det andet beder politikerne om at få styr på prioriteringer og ledelse i sundhedsvæsenet.
Den samme udvikling gør sig gældende for andre medarbejdere i sundhedsvæsenet. Senest i et åbent brev den 6. marts 2019, underskrevet af mere end 4.000 sundhedsprofessionelle, hvor afsenderne påpeger, at politikerne taler om sundhedsvæsenet som ”en gavebod til borgerne”, mens realiteten er, at det er ved at brænde sammen.
Medarbejderne i sundhedsvæsenet forventes at arbejde mere og mere effektivt, mens budgetterne udhules af medicinalindustriens innovation og politikernes manglende vilje til at prioritere på sundhedsområdet.
Ikke holdbart
Lige nu har vi et sundhedsvæsen, der gør mange af vores sundhedsprofessionelle syge. Og hvis vi ikke får skabt mere tålelige arbejdsforhold og mere meningsfuldhed i hverdagen, vil vi ad bagvejen opleve en privatisering af sundhedsvæsenet.
Ved at effektivisere sygehusene ned under gulvbrædderne tvinges medarbejderne væk – ofte til mindre belastende og mere velbetalte stillinger på privathospitaler – hvor det kun er danskere med god økonomi, som kan gøre sig håb om en plads forrest på ventelisten.
Vi skal genrejse det sundhedsfaglige område, blandt andet ved at løfte så meget bureaukrati væk fra personalets skuldre som muligt og dermed skabe de optimale betingelser for, at læger og sundhedspersonale kan gøre det, de er bedst til – at redde liv.
Vi skal sætte faglighederne fri og være forsigtige med at implementere nye ledelses- og styringsteknologier. Vi skal have modet til at foretage de svære prioriteringer af behandlinger, og endelig skal vi sætte operationelle, fagligt begrundede mål for de danske sundhedstilbud. Med fokus på kvalitet, ikke kvantitet.
Hvad hjælper det, at man behandler mange patienter og dermed når sine måltal, hvis man ikke behandler dem rigtigt?
Med sund fornuft og godt politisk lederskab kan vi skabe et sundhedsvæsen, der tager hånd om både patienter og medarbejdere – til gavn for hele samfundet.