Læger søger ny viden om blodtryk ved hjertestop

Når bevidstløse patienter bliver indlagt med hjertestop, ved lægerne ikke, hvilket blodtryk der er optimalt. Det skal et nyt forskningsprojekt vise.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når en patient bliver indlagt bevidstløs på intensivafdelingen efter et hjertestop, ved lægerne ikke hvilket blodtryk, de har den største overlevelse med.

Derfor skal 800 patienter med hjertestop nu indgå i et nyt stort forskningsprojekt på OUH. Projektet bliver et samarbejde med Rigshospitalet for genoplivede hjertestoppatienter, som bliver indlagt bevidstløse på intensivafdelingerne.

quote En del af de overlevende får varig hjerneskade, så der er stadigvæk meget, vi kan gøre for både at få dem til at overleve og også overleve uden varig hjerneskade

Laura Sarkisian Jangaard, reservelæge, kardiologisk forskningsenhed på OUH

Lægerne ved ikke, hvordan patienterne skal behandles, når de er blevet genoplivet. Man ved ikke, om det gavner blodtrykket og iltforsyningen i hjernen at ligge i den høje eller i den lave gruppe for blodtryk. Lægerne ved dog, at varig hjerneskade kan være en af de mest alvorlige konsekvenser.

Når patienter i dag bliver indlagt med hjertestop på sygehuset, forsøger man at holde blodtrykket på en middelværdi. Men af de, som bliver genoplivet ude på skadestedet og ender på sygehuset, er der op mod 60 procent, der dør.

- En del af de overlevende får varig hjerneskade, så der er stadigvæk meget, vi kan gøre for både at få dem til at overleve, og også overleve uden varig hjerneskade, siger Laura Sarkisian Jangaard, som er reservelæge i den kardiologiske forskningsenhed på OUH. 

Forskningsprojektet skal undersøge om nogle særlige blodtryk og områder for blodtrykket gavner ilttilførslen til hjernen. Det ved lægerne ikke i dag. Man trækker lod om, at de skal ligge i en højere blodtryksgruppe kontra en lidt lavere blodtryksgruppe.

800 forsøgspersoner

800 patienter bliver delt op i to grupper ved lodtrækning. I den ene gruppe holder man deres blodtryk i den højere ende og i den anden bliver blodtrykket holdt på middel.

- Vi ved ikke i forvejen, hvad der er det rigtige for patienterne. Det er holdningsbaseret og teoretiske overvejelser, som man behandler i dag. Den eneste måde, vi kan undersøge det her på, er ved at sammenligne de to grupper og se, om patienternes hjernefunktion er bedre ved højt blodtryk eller det modsatte, siger professor i kardiologi på OUH, Hans Mickley.

Projektet er en del af det projekt, som sidste år vandt en million kroner i Et Sundere Fyn. Over 5.000 fynboer stemte på hjertestopprojektet, der blandt andet skulle undersøge effekten af at bruge frivillige førstehjælpere til hjertestop udenfor hospitalet.

Både for at undersøge patienternes overlevelse og effekten af behandlingen på længere sigt og kvaliteten af de frivilliges førstehjælp og deres psykiske reaktioner. Forsøget ville undersøge ved lodtrækning, hvor hveranden patient med hjertestop udenfor hospitalet fik den eksisterende hjælp og hveranden yderligere fik hjælp fra frivillige.

Men i december sagde politikerne i Region Syddanmark nej til det lodtrækningsforsøg. 

- Det var rigtig ærgerligt, at det ikke blev til noget, for nu kan vi ikke sige med 100 procents sikkerhed, om det overhovedet gavner at sende de her frivillige borgere ud. Det kan man ikke sige, når man ikke har lavet et rigtig lodtrækningsforsøg, siger Laura Sarkisian Jangaard.

Forskerne er ærgerlige over det politikernes nej til at undersøge effekten af at bruge frivillige førstehjælpere ved hjertestop udenfor hospitalet med lodtrækning
Forskerne er ærgerlige over det politikernes nej til at undersøge effekten af at bruge frivillige førstehjælpere ved hjertestop udenfor hospitalet med lodtrækning
Foto: Flemming Ellagaard

60 procent dør

Politikernes nej har tvunget forskerteamet til at omdefinere projektet, så man i stedet undersøger behandlingen af hjertestoppatienter inde på hospitalet.

- Vi er drønærgerlige, for vi havde muligheden for at undersøge det i og med Danmark Redder Liv skulle starte. Vi får altså ikke at vide, om brugen af frivillige hjælper de patienter, der har hjertestop og vi finder heller ikke ud af,  hvilke skader eller negative påvirkninger, de frivillige får af det, siger Hans Mickley, der står bag sidste års vinderprojekt fra Et Sundere Fyn.

Det nye projekt er godkendt i alle instanser og har nu kørt siden marts sidste år. Lægerne forventer, at resultaterne vil komme alle hjertestoppatienter til gode. 

Der findes kun lidt forskning på hjertestoppatienter, fordi denne patientgruppe er så uforudsigelig. Hjertestop  foregår så pludseligt og akut og går rigtig stærkt.

Fakta om BOX-studiet

Godkendt studie

Når en hjertestoppatient lander på OUH eller Rigshospitalet, trækker man lod med det samme og spørger den nærmeste pårørende tilladelse til, at patienten kan være med i studiet, da patienten selv er i dyb koma og derfor inhabil.

Hvis patienten efterfølgende vågner op og kan medvirke til og forstå studiet, bedes patienten om skriftlig og mundtlig samtykke.

Herefter kan man indhente patientoplysninger fra patientens journal. Studiet er godkendt hos Videnskabsetiske Komité og Datatilsynet.

Man ved, at hjernens blodtryk er autoreguleret efter det blodtryk, som hjertet præsterer. Men den automatiske regulering forsvinder, når blodtrykket falder til et middelblodtryk under 60 mm kvikvølv. 

 

Stor national bevågenhed

Der findes ingen lodtrækningsstudier på området. Men tidligere undersøgelser har vist, at risikoen for hjerneskade efter hjertestop stiger med højere blodtryk. Det sker fordi det øgede tryk og mængde af blodtilstrømning sætter gang i irritation og betændelsestilstande i hjernen, som forværres og har en selvforstærkende effekt.

Omvendt er der andre studier, som peger i retning af, at et lavere blodtryk også kan være skadeligt, da iltmanglen ved hjertestop har gjort, at  autoregulationen kortvarigt bliver svækket, så der skal højere tryk til hjernen for at opretholde en normal blodtilførsel til hjernen.

- Der er stor national bevågenhed indenfor det her. Jeg tror, det vil have interesse både for os sundhedsfagligt personale, og især også for patienter og pårørende til hjertestoppatienter.

Studiet er blindet, hvilket betyder, at man ikke kan se patientens egentlige blodtryk. Istedet opsættes en maskine, som skal bruges til at målrette behandlingen, så man lander på et middelblodtryk på 70 mm kviksølv.

Når i alt 800 patienter er undersøgt, fjerner man blindingen, så man kan se, hvilket blodtryk der gavner hjernen bedst. Forskerne forventer at det vil tage op mod fem år før man har resultaterne.

 

 
 

 

Oversigt

    Oversigt