Lægerne vil have strejken stoppet

Over en kvart million danskere er nu ramt af strejken på landet sygehuse. Læger vil have strejken til at stoppe og appellerer til regeringen om at gribe ind.

Hospitalernes vægtskål med aflyste operationer, indlæggelser og ambulante besøg bliver tungere og tungere. Sundhedspersonalets strejken på landet sygehuse har nu resulteret i over 254.000 aflysninger. Samtidig ligger der omkring 479 færdigbehandlede patienter på hospitalerne, der ikke kan udskrives på grund af strejken.

De mange aflysninger får nu flere læger til at appellere til en hurtig løsning. Ledende overlæge på Svendborg Sygehus Frank Svendstrup siger til Fyens Stiftstidende, at regeringen og Folketinget svigter deres ansvar over for befolkningen ved blot at se på.

Overlægen er ansvarlig for øre-, næse- og halsafdelingen, og her er 80 procent af operationerne blevet aflyst på grund af strejken, fordi de ikke er livsnødvendige:

- Det er regeringens ansvar, at konflikten bliver løst hurtigst muligt. Det er regeringen, der har gennemført den ventelistegaranti, der nu bliver udhulet, siger han til avisen.

Oversigt

    Oversigt