Lægesimulator erstatter forsøgspatienter

Unge læger på Fyn får fremover mulighed for at øve sig i en avanceret lægesimulator inden de bliver sluppet løs på levende patienter.

-

Unge læger på Fyn får fremover mulighed for at øve sig i en avanceret lægesimulator inden de bliver sluppet løs på levende patienter.

Meget lig en moderne flysimulator
\"Det er meget lig en moderne flysimualtor. Den største og mest avancerede ting vi har er en dukke, der kan bedøves og programmeres til, at der kan ske alle mulige akutte situationer\", fortæller Christine Dichmann, der er daglig leder af Færdighedslaboratoriet.

Kan skabe særdeles sjældne situationer
Der ud over kan Færdighedslaboratoriet, som simulatoren hedder, byde på både gynækologiske undersøgelser, patientsamtaler, der optages på video og en lang række særdeles sjældne situationer, som de unge læger kan øve sig på.

Patienter slipper for uerfarne læger
\"Ideen er i høj grad at lære om sjældne tilstande, at øve sig og integrere det som en del af sin læring. Vi forventer, at lægernes niveau bliver højere, og patienterne slipper for ubehaget ved at skulle undersøges af en uerfaren læge\", siger Peder Jest, cheflæge i Sygehus Fyn.

Oversigt

    Oversigt