Lægestuderende fra Odense omkommet i Indien

En 27-årig dansk mand er omkommet ved en trafikulykke i Indien, og hans 26-årige kæreste er blevet kvæstet.

Ulykken er sket i byen Jodhpur, der er den næststørste by i delstaten Rajasthan, skriver ekstrabladet.dk.

Ulykken skete i sidste uge.

- Vi kan bekræfte, at en dansk statsborger er omkommet i Indien, og at en anden dansk statsborger er blevet kvæstet. De pårørende er blevet underrettet. Da der er tale om personsager kan vi fra Udenrigsministeriets Borgerservice ikke bidrage med yderligere, siger vagthavende hos Udenrigsministeriets Borgerservice til Ekstra Bladet.

Den 27-årige mand blev slynget ud af bilen og dræbt, mens hans kæreste slap med kvæstelser.

Det danske kærestepar boede sammen i Odense og læste begge til læge på Syddansk Universitet.

Den dræbte stod ifølge Ekstra Bladets oplysninger til at færdiggøre sit lægestudium på Syddansk Universitet næste år.

Oversigt

    Oversigt