I det fynske folks tjeneste

Læk i terrorsag

Forsvareren for de syv terrorsigtede i Vollsmosesagen tror ikke på, at en fortrolig rapport om analyser af sprængstoffer, tilfældigt blev fundet på gaden i København i weekenden.

Stoffet TATP blev ifølge en hemmelig rapport fundet hos de terrorsigtede. TATP er et af de allerfarligste sprængstoffer, der findes.

Ikke tilfældigt

- Der er en læk et eller andet sted. Det må man jo konstatere, for jeg tror ikke man tilfældigt taber sådan en rapport på gaden, siger forsvarsadvokat Jan Holméen Olsen til Politiken.

Han bakkes op af professor ved Retsvidenskab i København, Eva Smith. Også hun synes det lyder utroligt usandsynligt at rapporten
bare ligger og flyder et eller andet sted og ikke er makuleret.

Fastholder fejl

Rapporten om de særdeles eksplosive væsker TATP, som angiveligt er fundet hos de terrorsigtede, blev fundet uden for Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab i weekenden.

Direktør Frederik Schydt fra Beredskabsstyrelsen afviser, der er tale om en lækage. Han fastholder, der er sket en fejl.