Laen til spansk håndbold

For tre uger siden fejrede Torsten Laen det danske mesterskab med GOG. Onsdag blev den stærke streg præsenteret i den spanske storklub Ciudad Real.

Torsten Laen er fortid i den danske håndboldliga. Onsdag blev stregspilleren præsenteret i den spanske storklub Ciudad Real.

- Det er en af de små drengedrømme, man går rundt og har hjemme i Danmark, og da Ciudad henvendte sig i løbet af foråret, så skulle jeg selvfølgelig bruge lidt tid på overhovedet at fordøje, at en storklub var interesseret i mig, men efter det blev jeg selvfølgelig overbevist om, at det var et sted, jeg skulle han, siger Laen til TV2/Sporten.

Klubben råder i forvejen over et par stærke stregspillere som Rolando Urios og Didier Dinart, men Laen er overbevist om, at han vil få spilletid.

- Jeg har den fordel, at jeg kan spille i begge ender, det gør de to spillere ikke. Så det ser jeg klart som en fordel for mit vedkommende, siger Laen.

Oversigt

    Oversigt