Lænsede sin døde nabo

Mand fandt sin nabo død - og lænsede hans bankkonto. I dag fredag blev han anholdt og sigtet for underslæb.

Den 23. januar opdagede en mand fra Middelfart, at hans 63-årige nabo var død. Den 39-årige mand gav politiet besked og de pårørende blev kontaktet.

Da de pårørende begyndte at rydde op i den afdødes personlige papirer og sager opdagede de, at der i de to dage efter dødsfaldet var hævet i alt 7500 kroner fra afdødes konto.

Mandens nabo er nu sigtet for underslæb, idet politiet mener, at han har været i banken fem gange på de to dage for at lænse den afdødes bankkonto.

Oversigt

    Oversigt