I det fynske folks tjeneste

Lærere i aktion mod skoleforlig

Den 22. marts er udnævnt til aktionsdag i de store byer, blandt andet Odense. Protester mod skoleaftale strømmer ind.

Protester efter skoletid

Folkeskolelærerne er så utilfredse med det seneste skoleforlig, at de har udnævnt den 22. marts til aktionsdag.

Under overskriften "Skolegang for folkeskolen" vil der blive gennemført arrangementer efter skoletid i , Odense, Århus og København. Derudover har mange skoler sat lokale aktiviteter i gang for at markere dagen.

Ifølge Danmarks Lærerforening er lærerne dybt bekymrede for det seneste folkeskoleforlig, fordi de mener, det vil forringe folkeskolens kvalitet.

- Det skolesyn, som folkeskoleforliget lægger for dagen med en stærk central styring, test og kontrolforanstaltninger, opfattes af lærerne som en mistænkeliggørelse af deres arbejde. Det er mere ideologisk betinget end et ønske om at gøre undervisningen bedre, siger Stig Andersen, næstformand i Danmarks Lærerforening.