Lærere i oprør: Skolechef beklager videoer

Lærere i Middelfart Kommune føler sig krænket over nogle videoer, som kommunens skolechef Pia Werborg har sendt ud.

"Vi har set dine 7 videoer, hvori du udtrykker dine tanker om fremtidens folkeskole i Middelfart. Enhver er naturligvis i sin gode ret til at udtrykke sine visioner om morgendagens skole."

Sådan begynder et brev til skolechefen i Middelfart Kommune, Pia Werborg.

Brevet er underskrevet af lærere og børnehaveklasseledere på Strib Skole og er sendt efter, at Pia Werborg har offentligjort syv videoer.

Men i det hele taget er lærerne på folkeskolerne i Middelfart i oprør. Lærerne føler, at det er krænkende den måde, som skolechefen beskriver deres arbejde på. 

I brevet står videre: "Vi skriver til dig, fordi vi slet og ret føler os krænkede over den måde du direkte eller indirekte beskriver vores arbejde på. Et arbejde, som vi hver dag forsøger at gøre så godt som overhovedet muligt indenfor de rammer, der er os givet."

- Jeg kan kun beklage, at jeg har lavet noget, som kan opfattes sådan, siger Pia Werborg til TV2/Fyn.

- Jeg har stor respekt for lærernes arbejde og kan se, hvordan vi i vores seneste kvalitetsrapport skaber resultater både på trivsel og læring.

Fremtidens skole

I videoerne giver Pia Werborg sit bud på fremtidens skole, og det er blandt andet, hvordan borde og stole skal være opstillet i klasserne, at årsskemaer afløses af kvartalsskemaer, at lærernes pause gøres fleksible, så de ikke nødvendigvis holder pause samtidig, at begrebet "superlærer" accepteres, hvor for eksempel en musiklærer kan arbejde på tværs af skoler og kommunegrænser og at begrebet "en skole, en leder" skal tænkes nyt, så man også her kan have ledelse på tværs af skole og kommunegrænser.

Videoer som oplæg 

Pia Werborg har holdt et mundtligt oplæg med samme indhold for skoleledere, bestyrelsesformænd og tillidsfolk. Hun valgte efterfølgende at optage det på video og sende det til skolerne.

For skolechefen var videoerne, som tilsammen varer 37 minutter, et forsøg på at inspirere til debat, men da videoerne begyndte at cirkulere mellem de 400 medlemmer af lærerkredsen kom reaktionerne.

Mads Alnor, formand, Vends Herreds Lærerkreds, Middelfart.

 

 

Oversigt

    Oversigt