I det fynske folks tjeneste

Lærere i Svendborg truer med strejke

Uroen ulmer i Svendborg. Sagen om Nordre Skole har sat sindene i kog og nu overvejer lærerne at gå i strejke.

Forældre og lærere på Nordre Skole er igennem flere år blevet lovet en ny skole.

I lang tid arbejdede politikerne på en løsning med en skole på porthusvej - men det forslag blev droppet efter pres fra erhverslivet.
Sidst i november vedtog byrådet, at den nye Nordre Skole i stedet skal bygges i Tved i et helt andet skoledistrikt.

Sagen har nu også medført, at politikerne nu vil lukke Tved Skole og flytte eleverne til den nye Nordre Skole. En plan der møder stor modstand i Tved.

- Vi føler os svigtede af Svendborg kommunes politikere. De har tidligere lovet os en ny skole i den nordre bydel, og nu har vi så fået at vide, at den skal ligge i Tved i stedet, siger Charlotte Larsen, Talsmand for lærerne på Nordre Skole.

Det ansvarlige udvalg har truffet en pricipbeslutning om den nye placeringen og lukningen af Tved Skole. Det forslag skal nu i høring.

På Nordre Skole mener man, at politikerne bør overveje beslutningen igen.