I det fynske folks tjeneste

Lærere slipper for sag efter strejke

-

-

Lærerne på Abildgårdskolen i Odense bliver ikke slæbt i tjenestemandsretten af Odense Kommune. Kommunen havde ellers forberedt en retssag mod lærerne i Den Kommunale Tjenestemandsret, fordi lærerne på skolen nedlagde arbejdet i 2½ time 5. september 2000.


Lærerne nedlagde arbejdet i frustration over det psykiske arbejdsmiljø. Efter strejken har lærerne fået forbedret deres arbejdsforhold på skolen. Og nu har Odense Kommune pludselig frafaldet sagen mod lærerne.


\"Vi glæder os meget over, at Odense Kommune har indset sit ansvar for arbejdsmiljøet på de to skoler\", udtaler Lone Sinnbeck fra Odense Lærerforening i en pressemeddelelse.