Læse Camp i sommerferien i Middelfart

Middelfart kommune tilbyder i år for første gang en Læse Camp som sommeraktivitet i forbindelse med sommerskolen.

Læse Campen henvender sig i første omgang til elever fra mellemtrinnet, der kunne trænge til et læseløft.

Læse Campen fokuserer på børnenes arbejdshukommelse, ordforråd og tekstforståelse. Ambitionen er at arbejde med arbejdshukommelsen, ord og tekst på en uforpligtende og sjov måde, i håb om at motivere børnene og deres forældre i ferien.

Daglig træning hjælper

I følge Middelfart Kommune viser undersøgelser, at 20 -30 minuters træning dagligt over en 5 ugers periode øger kapaciteten af arbejdshukommelsen.

Elever med dårlige færdigheder til at afkode tekst opgiver læsningen, da det er for svært for dem at læse teksterne. Derved går de glip af megen indlæring, ordforståelse og tekstforståelse.

Udover børnene deltager lærer Maria Rudolph, læsekonsulent Birgitte Zeidler og skolekonsulent Lars Jensen på sommerskolens Læse Camp.

Oversigt

    Oversigt