Læserforslag: Opstil genskabt skulptur ved Stige Ø

Den ødelagte Cronhammar-skulptur bliver genskabt af helt nye materialer og under ledelse at kunstneren Ingvar Cronhammar. Men det er endnu ikke afklaret, hvor den skal stilles op. Står det til tv2fyns.dk læsere, skal den stå på Stige Ø ved Odense Fjord.

Den ødelagte Cronhammar-skulptur bliver genskabt af helt nye materialer. Det var konklusionen efter et møde mellem Syddansk Erhvervsskole, kunstneren Ingvar Cronhammar og formanden for Odense Bys Kunstfond Anders W. Berthelsen onsdag.

Torsdag den 4. maj blev Ingvar Cronhammars fem meter høje kunstværk Camp Fire skåret i stykker med skærebrændere. Ifølge Syddansk Erhvervsskole blev kunstværket ødelagt på grund af "en administrativ fejl".

Sådan så skulpturen ud, før der blev ødelagt
Sådan så skulpturen ud, før der blev ødelagt
Foto: Google Street View

Skulpturen Camp Fire blev oprindeligt bygget i 1994 for at markere Odense Teknisk Skoles 150-års jubilæum

Den genskabte skulptur vender ikke tilbage til den oprindelige placering, men hvor den så skal stå, er ikke afklaret.

Odense Bys Kunstfond drøftede torsdag forskellige mulige placeringer i Odense, og de skal nu drøftes videre med Ingvar Cronhammar.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi spurgte onsdag på Facebook, hvor fynboerne helst ser den opstillet, og indtil fredag morgen havde 37 givet deres mening til kende.

Der er forslag om at opstille skulpturen ved SDUs Campus, UCL Kollegiet Lillebælt, ved Odins Bro og ved HJ Hansens skrotplads på Havnegade i Odense. En del mener dog, at det er spild af penge at genopføre skulpturen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Men flere peger på Stige Ø.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter planen skal parterne mødes igen inden sommerferien og drøfte den videre proces.

 

Oversigt

    Oversigt