I det fynske folks tjeneste

Laila-mistænkt kræver millionerstatning

Den 44-årige mand, der har været mistænkt for mordet på Laila Christensen fra Korup, kræver nu omkring en million kroner i erstatning. Det oplyser mandens advokat Anders Skovholm.

-

Den 44-årige mand, der har været mistænkt for mordet på Laila Christensen fra Korup, kræver nu omkring en million kroner i erstatning. Det oplyser mandens advokat Anders Skovholm.

Advokaten vil på vegne af sin klient rejse krav om tort-erstatning for den mere end 80 dage lange fængsling samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Kravet om erstatning kommer efter, at statsadvokaten for Fyn tidligere onsdag besluttede, at der ikke skal rejses tiltale mod den 44-årige mand fra Odense. Der har ikke været beviser nok, og politiet har nu ikke flere spor at gå efter. De har derfor valgt at lukke sagen.

Den 44-årige mand sad i to omgange varetægtsfængslet i sagen men har hele tiden nægtet sig skyldig. I november sidste år afgjorde Odense Byret, at manden skulle løslades, da der ikke længere var begrundet mistanke mod ham.      

Laila Christensen blev den 5. august sidste år kvalt i sin lejlighed i Korup.

Ved du noget? Så send os et tip