I det fynske folks tjeneste

Lampe årsag til brand i sommerhus

Heldigvis kom ingen til skade ved en brand i et sommerhus natten til tirsdag, men det kunne være endt i en tragedie.

-

Heldigvis kom ingen til skade ved en brand i et sommerhus natten til tirsdag, men det kunne være endt i en tragedie.

Ejerne af sommerhuset - et ældre ægtepar - holdt ferie i huset med deres voksne søn, der mandag aften pludselig kunne lugte røg. Røgen kom fra det værelse, hvor hans 84-årige far sov. Da sønnen åbnede døren væltede der røg ud fra værelset. En lampe fra natbordet var faldet ned i sengen og havde antændt ild, mens den 84-årige befandt sig i sengen.

Sønnen fik hjulpet sine forældre udenfor og sammen med en genbo forsøgte de at slukke branden med haveslanger, men ilden havde godt fat og da brandvæsnet ankom måtte de konstatere at huset var totalskadet.

Den ældre mand blev indlagt til observation for røgforgiftning, men kunne tirsdag morgen erklæres for uskadt.