Overalt i landet er kommuner som Næstved, Vordingborg, Silkeborg og Assens ved at gøre tabene op efter en bekostelig spekulation i schweizerfranc-lån.
Alene i år har 22 kommuner indfriet eller omlagt de dyre lån, og i 12 af kommunerne har det givet et samlet kurstab på 210 millioner kroner, skriver Politiken.
I februar blev de omstridte lån forbudt at optage. Alligevel har yderligere 26 kommuner stadig lån i schweizerfranc. Det fremgår af Politikens aktindsigt hos 95 af landets 98 kommuner.
Godt og vel hver anden har forsøgt sig med lån eller såkaldte valuta- eller rente-swap, optaget i schweizerfranc. Kommunerne blev nemlig ikke tvunget til at kvitte lånene med det samme ved lovvedtagelsen i februar.
At mange kommuner i midten af 00'erne faldt for fristelsen til at optage lån i schweizerfranc, skyldtes, at det dengang var langt billigere end danske lån.
- Som kommune forsøger man at se på alle de midler, man har til rådighed for at få flere penge, siger Ivan Hansen (S), borgmester i Sorø Kommune, til Politiken.
Kommunen står til et tab på 7,8 millioner kroner.
Midt i oprydningsfeberen sætter Finn Østrup, økonomiprofessor ved CBS, spørgsmålstegn ved, om et forbud mod lån i andre valutaer end kroner og euro er nok.
Eller om kommunerne i det hele taget skal forbydes at flirte med alternative finansieringsmetoder:
- Kommunernes opgaver er velfærdsydelser. Det er at sørge for kloakker og børnehaver. Deres opgaver er ikke avancerede finansielle transaktioner, som bliver indgået med finansielle virksomheder, siger han til Politiken.