I det fynske folks tjeneste

Landbrugskrise rammer Kertemindes største virksomhed

Kverneland i Kerteminder kan mærke krisen i landbruget. Salget faldt med næsten 100 millioner kroner.

Nedgang i salget på næsten 100 millioner kroner. Indtjening faldt med 28 millioner kroner.

Kertemindes største virksomhed, Kverneland, lever af producere landbrugsmaskiner.

Men det levede man ikke særlig godt af sidste år.

Det netop offentliggjorte 2016-regnskab viste et fald i omsætningen fra 708 til 611 millioner kroner, og indtjeningen faldt fra et overskud i 2015 på 16 til minus 12 millioner kroner før skat.

Og det er der en indlysende årsag til. 

Læs også Parken luner hos sydfynsk rigmand

- Det skyldes landbrugets dårlige tider, hedder det lakonisk i årsberetningen.

Mistede pusten

Ifølge selskabets noter var det især markedet i Danmark, Frankrig og Tyskland, der mistede pusten.

I Danmark faldt omsætningen fra 366 til 255 millioner kroner, i Frankrig fra 137 til 116, mens Tyskland dykkede fra 67 til 53 millioner kroner. Markederne i øvrige Europa voksede til gengæld fra 135 til 177 millioner kroner.

Afmatningen på markederne betød et fald i antallet af heltidsansatte fra 357 til 338.

Det oplyses ikke i regnskabet, hvad forventningerne til 2017 er.

Kertemindevirksomheden, der er ejet af japanske Kubota Corporation, har en egenkapital på 113 millioner kroner.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.