Landbrugsskole udvider

Dalum Landbrugsskole i Odense har taget hul på byggeriet af et 412 kvadratmeter stort innovationshus.

Rådmand i Odense, Jane Jegind (V), tog tirsdag første spadestik til et nyt innovationshus på 412 kvadratmeter ved Dalum Landbrugsskole.

Skolen har fået 3,9 millioner kroner fra Fruervadgårds Mindelegat til byggeriet, der bliver otte meter højt og får 150 siddepladser.

Tilbygningen skal være med til at bevare Dalum Landbrugsskoles position inden for innovation, siger formanden for skolens bestyrelse, Jens Jacobsen:

- Dalum Landbrugsskole har kapaciteten på lærerværelset til at undervise eleverne i innovation, og
nu er vi så utroligt heldige, at vi har fået en donation på 3,9 millioner kroner fra Fruervadgårds
Mindelegat, hvilket giver os mulighed for at skabe de perfekte rammer for undervisningen. Så vi vil
fortsat være den førende landbrugsskole i undervisningen inden for det felt.

Byggeriet ventes at vare omkring seks måneder.

Læs mere om projektet på Arkitektfirmaet ARK+s webside

Rådmand Jane Jegind tog første spadestik på innovationshuset
Rådmand Jane Jegind tog første spadestik på innovationshuset

Oversigt

    Oversigt