Landevejsrøveri opklaret

Det røveri, som fandt sted i Refsvindinge natten til søndag, er nu opklaret. Tre formodede gerningsmænd bliver tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør.

To af de anholdte har allerede erkendt, at de har deltaget i røveriet. Der er tale om tre yngre mænd, hvoraf de to i forvejen er kendt af politiet. En af dem skal senere i dag for retten i en anden sag, hvor han er anklaget for at have kørt en 17-årig mand fra Ullerslev ihjel.

Røveriet fandt sted omkring kl. 03 natten til søndag. En 17-årig mand fra Lamdrup var på vej hjem fra fest, da han blev prajet af nogle personer i en bil. Først tilbød de et lift, men så blev det til røveri.

De tvang ham til at udlevere pengepung og mobiltelefon, hvorefter de forsvandt i bilen.

Oversigt

    Oversigt