Landevejsrøveri var fup

Et dramatiske overfald, hvor to maskerede mænd med oversavede jagtgeværer røvede en lastbil ved Ejby, var formentlig det pure opspind. De to chauffører er nu anholdt og bliver fremstillet i retten onsdag.

To chauffører anholdt for falsk anmeldelse

Et dramatiske overfald, hvor to maskerede mænd med oversavede jagtgeværer røvede en lastbil ved Ejby, var formentlig det pure opspind. De to chauffører er nu anholdt og bliver fremstillet i retten onsdag.

Det brutale røveri den 6. februar på en motorvejsafkørsel ved Ejby fik massiv mediedækning i både lokale og landsdækkende medier. Chaufførernes historie om hvordan de blev tvunget til standsning af en sort Golf, og derefter blev tvunget ud af bilen af maskerede og bevæbnede mænd og frarøvet 20.000 kr i kontanter, lød som en grov og usædvandlig forbrydelse.

Men Politiet i Middelfart har hele tiden arbejdet ud fra den teori, at røveriet kunne være opspind.

"Vi efterforsker til alle sider", sagde Ove Therkildsen fra Middelfart Politi dengang.

Cateringbilen havde som alle andre lastbiler monteret en såkaldt fartskriver, der noterer samtlige standsninger og bevægelser lastbilen foretager. Og da politiet i Middelfart gennemgik denne sladderhank, kunne de konstatere, at bilen slet ikke kunne være standset ved den pågældnede afkørsel i Ejby.

"Derudover har vi ikke modtaget én eneste henvendelse fra vidner, der har set eller hørt noget til røveriet, og det styrkede vores mistanke om at røveriet var iscenesat", siger Over Therkildsen.

De to mænd på 24 og 26 år er begge fra Fredericia. De bliver onsdag kl. 9 fremstillet i grundlovsforhør i Middelfart, hvor de bliver sigtet for falsk anmeldelse og underslæb.

Oversigt

    Oversigt