Landmænd frygter dårlig høst

De fynske landmænd begynder for alvor at blive bekymrede for kornhøsten, efter at det i halvanden måned herhjemme har været tørt og solrigt næsten uden vand fra oven.

Ib W. Jensen, Glamsbjerg, der er med i Landsudvalget for Planteavl, og som også sidder med i bestyrelsen for Dansk Jordbrugsforskning, siger til TV2/FYN, at der gerne må komme en masse regn her og nu.
- Det er ved at være alvorligt. Vi vil meget gerne have vand nu, for en del af kornet er så småt begyndt at tvangsmodne, og det betyder, at det ikke bliver fuldt ud udviklet, fortæller han.

Han forklarer, at det medfører en dårligere afregning for landmændene.
- Det er især på den lettere, dårlige jord, at problemet nu begynder at kunne mærkes, siger han til TV2/FYN.

Ib W. Jensen fortæller samtidig, at roe- og majsproduktionen endnu ikke er berørt af tørken, men at det også kan få konsekvenser for den høst, hvis der med tiden ikke kommer mere regn.  

Oversigt

    Oversigt