Landmænd i godt humør

Det er tid til at få høsten i hus, og i år har afgrøderne givet så godt, at det har fået landmændenes humør til at stige.

- Høsten er jo en herlig kombination af noget godt vejr og noget godt udbytte og nogle gode priser, så der er basis for, at vi landmænd bliver i godt humør, siger Niels Rasmussen, Formand for landbrugsrådgivningscenteret Centrovice.

I år forventes høsten at blive middelstor, men tørke i især USA og Rusland har fået kornpriserne til at eksplodere. Det giver dog ikke nødvendigvis flere penge i lommen til landmændene. De har nemlig fået låst prisen på høsten fast tidligere på året for at vide, hvad de har.

- Det er brandærgerligt, når man ser priserne stiger, men det var jo det man troede var rigtig på daværende tidspunkt. Og da man tager beslutningen den dag, hvor man har den bedste viden, så kan man ikke, så kan man ikke gøre andet, fortæller landmand, Lau Hvid Hansen.

- Der er spekulation i råvarer der driver priserne op og ned, og derfor er det relativt uforudsigeligt. Så jeg kan godt forstå, at nogle landmænd vælger at dække risikoen af for den måde, som man gør det, siger Niels Rasmussen fra Centrovice.

Oversigt

    Oversigt