I det fynske folks tjeneste

Landsbyer for demente skyder op rundt i landet

Mens kommuner laver demenslandsbyer, så advarer Alzheimerforeningen mod at isolere de demente fra samfundet.

Mens kommuner laver demenslandsbyer, så advarer Alzheimerforeningen mod at isolere de demente fra samfundet.

Demenslandsbyerne skyder op rundt om i landets kommuner. Som de første genindrettede Svendborg Kommune i 2016 et gammelt plejehjem til "demenslandsby", og også Odense og Esbjerg er på vej.

Demenslandsbyerne skal skabe et mere trygt og genkendeligt miljø for mennesker med svær demens.

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at knap 90.000 danskere nu lever med demens.

Men tallet ventes at stige allerede i 2025 til 125.000, fordi vi lever længere.

Fredag indviede Aalborg Kommune det nyeste skud på stammen.

I den nybyggede demenslandsby Tornhøjhaven udgør husene en lukket barriere mod omverdenen, så de 72 demente beboere ikke kan stikke af.

Samtidig bor de kun seks sammen i små individuelle huse og med en stor gårdhave, hvor de ældre trygt kan gå på opdagelse uden at fare vild.

Læs også Besparelser rammer de ældre

- Det betyder, at mange får meget mere motion end før.

- Og så er det en fest hver dag at være fri for de lange gange, man ser på mange plejehjem, og hvor nogle beboere har tendens til at vandre hvileløst frem og tilbage, siger lederen af Tornhøjhaven, Bettina Rønnest.

- Med kun seks, der bor sammen, er der samtidig mindre støj. De deler fire fællesrum, der gør det muligt at trække sig eller være en del af fællesskabet efter behov, siger hun.

Inspirationen kommer fra den hollandske demenslandsby De Hogeweyk, som danske kommuner er valfartet til i jagt på bedre plejeløsninger for demente.

Siden er blandt andre Randers og Hjørring fulgt efter med andre bud på et bedre liv for demente. Også Esbjerg er på vej.

- Vores fornemmelse er, at omkring ti kommuner er i gang eller har projekter om demenslandsbyer på tegnebrættet, siger uddannelsesleder Karen Tannebæk fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Alzheimerforeningen advarer mod at isolere de demente

I Alzheimerforeningen er direktør Nis Peter Nissen glad for, at kommunerne er i gang med at indrette sig på, at hovedparten på plejehjemmene i dag har demens.

- Det er tiltrængt, at de nye plejehjem tager hensyn til, at omkring 70 procent af beboerne på plejehjem i dag har demens, siger han.

Han mener dog, at hypet omkring demenslandsbyer lakker mod enden.

- Det største problem med demenslandsbyer er, hvis man isolerer demente og skubber dem bort fra samfundet til et lukket sted.

- Der er mere perspektiv i at bygge fleksible boligområder, hvor mange forskellige typer mennesker og aldersgrupper kan bo sammen - også demente, siger han.

Han fremhæver Odense og Esbjerg som kommuner, der er i gang med mere fleksible løsninger, hvor de demente tænkes ind i nye byområder, hvor også andre borgergrupper skal bo.

Læs også Ny demensvenlig bydel i Odense

OK-Fonden i gang med projektet "Byen for Livet"

I Odense er OK-Fonden i gang med projektet "Byen for Livet" til 700-800 millioner kroner. Der skal bygges 350 nye boliger, hvor de 100 bliver plejehjemsboliger. Resten er til børnefamilier, seniorer og ungdomsboliger.

- Vi adskiller os fra andre projekter ved at lave en hel ny bydel med et så normalt samfund som overhovedet muligt, siger fondens administrerende direktør, Paul Erik Weidemann.

Den kommende bydel skal zoneopdeles med et trygt område for mennesker med demens.

Og jo længere man kommer ud mod de omkringliggende veje, bliver det til en bydel, hvor andre mennesker kan bo.

Dermed adskiller den sig fra de hidtidige demenslandsbyer i flere kommuner.

- Det skal være en inkluderende bydel med en mangfoldighed af boliger og beboere, og hvor folk med demens kan blive i deres eget hjem og klare sig selv så længe som overhovedet muligt, siger han.

I snit har 70 procent af beboerne på plejecentrene i dag en eller anden form for demens, som dermed for alvor er blevet en folkesygdom.