To landsbyer forsvundet på Fyn

Landsbyerne Torø Huse ved Assens og Tryggelev på Langeland er ikke længere byer. Det viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

For at en by er en by, skal der i følge FN være mindst 200 indbyggere. Og der er der i følge nye tal fra Danmarks Statistik ikke længere i Torø Huse og Tryggelev.

Til gengæld har Fyn fået hele tre nye bysamfund. Det er Vejlby ved Middelfart, Kertinge ved Kerteminde og Fjellerup på Sydfyn.

Færre bor på landet

En stadig mindre del af befolkningen bor i landdistrikterne. Antallet af personer, som altså ikke bor i et byområde med mindst 200 indbyggere, faldt fra 739.500 til 729.000 personer fra 2009 til 2010.

Og antallet bysamfund i hele landet er totalt set faldet fra 1448 i 2009 til 1437 i 2010.

Udviklingen har også medført, at 17 små bysamfund nu har fået status af by i kraft af at have over 200 indbyggere.

Andre 13 har mistet deres bystatus som følge af affolkningen.

Byer kommer og går

Oversigt

    Oversigt