Landsformand: Alle sten skal vendes i Svendborg-sag

Formanden for Boligselskabernes Landsforening opfordrer til, at den kritiske revisionsrapport om Svendborg Andelsboligforening bliver sendt videre til vurdering hos politiet.

-

Formanden for Boligselskabernes Landsforening, BL, opfordrer til, at den kritiske revisionsrapport om Svendborg Andelsboligforening bliver sendt videre til vurdering hos politiet.  

Ifølge formand Henning Kirk Christensen er det vigtigt, at hver en sten bliver vendt i sagen: - Formanden er gået af, og vi forventer også, at resten af bestyrelsen går af på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, som skal holdes i aften.

Derudover forventer vi, at repræsentantskabet nu vælger en ny og ansvarlig bestyrelse, som kan få skabt ro og ordnede forhold, og i den sammenhæng mener vi, at det er en god ide med oversendelse til politiet.  

Samtidig opfordrer Henning Kirk Christensen også til at Svendborg Andelsboligforening snarest mulig vælger ny revisor, da den tidligere revisor, ifølge Henning Kirk Christensen, ikke har levet op til sit ansvar.

Oversigt

    Oversigt