I det fynske folks tjeneste

Landsholdet på hjemmebanen i Bolbro

-

-

Tre OB\'ere har ekstra hjemmebane-fordel når U-21 landsholdet fredag aften spiller landskamp mod Tjekkiet på Odense Stadion.


Lars Jacobsen, Morten Rasmussen og Sune Heilbo er alle med i den landsholdstrup træner Flemming Serritslev har udtaget til kvalifikationskampene mod Tjekkiet og Malta.


U-21 landsholdet løber på banen klokken 19.00 på den vante hjemmebane i Bolbro. Vil man se de store talenter, er det kun en eventuel bybusbillet og måske en pølse i halvlegen, der kan få pungen op af lommen. Der er nemlig gratis adgang til kampen.