I det fynske folks tjeneste

Landsholdsspiller forlænger med Odense Håndbold

Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

21-årige Althea Reinhardt vogter målet for Odense Håndbold de næste fire år.

Målvogter og landsholdsspiller Althea Reinhardt forlænger med Odense Håndbold. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

Kontrakten er blevet forlænget med fire år og gælder frem til 2021. Klubbens cheftræner, Jan Pytlick, glæder sig over, at det unge målmandstalent bliver i den orange trøje. 

Læs også Taberdømt: Odense smidt ud af pokalturneringen efter brøler

- Hun er et kæmpetalent med masser af potentiale på både landsholds- og klubplan. Hun stod fantastisk i sidste sæson og kan begå sig på allerøverste hylde rent håndboldmæssigt, siger Jan Pytlick.

21-årige Althea Reinhardt kom til den fynske håndklub i 2016. Hun blev i forrige sæson ligaens bedste målvogter med en total redningsprocent på 42.

- Jeg er glad for at kunne fortsætte i Odense Håndbold. Det er sjovt og udviklende for mig at være en del af det spændende projekt og den spændende udvikling, som Odense Håndbold er inde i. Jeg har været glad for at være i Odense og glæder mig til at kunne fortsætte samarbejdet, siger Althea Reinhardt.

Odense Håndbold spillede sig forrige sæson i slutspillet og røg ud i kvartfinalen, men med en række nye landsholdsspillere i truppen har klubben ambitioner om at blande sig blandt de bedste håndboldklubber allerede i denne sæson.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.