I det fynske folks tjeneste

Landskamp i Odense: 8500 solgte billetter

Der er stadig lang vej op til et fyldt Odense Stadion, hvor fodboldlandsholdet onsdag aften møder Slovakiet.

DBU oplyser til TV 2/FYN, at der ved onsdag ved 11-tiden var solgt omkring 8500 billetter til kampen. DBU håber at nå op over 10.000 solgte billetter. På Odense Stadion er der plads til 15.000 tilskuere - men indtil nu har interessen for kampen altså ikke været overvældende.

Kampen mod Slovakiet er den første, efter at landsholdet spillede sommerens EM-slutrunde i Ukraine, og det er samtidig den sidste testkamp, inden VM-kvalifikationen går i gang i starten af september.

Ved du noget? Så send os et tip