Landskamp på Thomas Sørensens skole

Fodboldlandsholdets målmand Thomas Sørensen trådte sine fodboldstøvler på Strandmølleskolen i Assens. Torsdag morgen bakkede hele skolen op om den tidligere elev, da Danmark spillede landskamp mod Senegal.

-

Undervisningen var sløjfet i de 2x45 minutter, hvor Thomas Sørensen vogtede det danske mål. Samtlige 190 elever var stuvet sammen i gymnastiksalen, hvor de med slagsange og taktfaste råb, gjorde deres til at landsholdsmålmanden stod en fabelagtig kamp.

Håndspålæggelse
Eleverne skabte en ny tradition forud for kampen. Thomas Sørensens gamle sangbog er stadig på skolen, og den lagde eleverne hånd på - måske som hævn for at Senegaleserne i sidste uge, lod en heksedoktor forbande landets puljemodstandere, inklusive Danmark?

Kampen endte - som bekendt - uafgjort. Tak til eleverne fra Strandmølleskolen.

Oversigt

    Oversigt