I det fynske folks tjeneste

Landsret skærper dom for voldtægt af seks kvinder

Østre Landsret skærper straffen til 37-årig mand for voldtægt af seks kvinder, som han havde mødt på sociale medier.

Retten i Svendborgs idømte den 14. nov 2018 den nu 37-årige mand fem en halvt års fængsel. Men Østre Landsret har nu skærpet straffen til otte års fængsel. Det skriver Østre Landsret på Twitter.

Den dømte har af flere omgange tvunget kvinder til at dyrke sex med ham. Kvinder som han kom i kontakt med via sociale medier.

Den første af voldtægterne fandt sted på et hotel i Berlin i august 2013, hvor manden tildelte kvinden flere lussinger, tog halsgreb på hende, rev hendes tøj af og voldtog hende.

På samme hotel slæbte han kvinden over til et åbentstående vindue på tiende etage, pressede hende ud over kanten og tvang hende til at sige undskyld.

Flere af de efterfølgende voldtægter er foregået i Stenstrup på Sydfyn over en periode på flere år.

Retten i Svendborg kendte den 35-årige mand skyldig i tre voldtægter. Dertil kommer en episode med andet seksuelt forhold end samleje med en tredje kvinde. 

Anklageskriftet ved byretten indeholdt også adskillige tilfælde af grov vold, personfarlig kriminalitet og en lang række andre forhold. I alt er der tale om 26 punkter.

Østre Landsret dømmer den 37-årig mand for voldtægt af seks kvinder.

Læs også Dom i sag om bestialske voldtægter