I det fynske folks tjeneste

Landsstævne-projekt: 1,5 million kroner sat ind på kontoen

00:25

To gange 750.000 blev fredag doneret til projektet ”Landsstævne 2021”.

Opdateret med den samlede sum

Det er endnu ikke afgjort om Svendborg bliver vært for DGI’s landsstævne i 2021.  Men økonomisk er Svendborg kommet et skridt nærmere.  

I alt halvanden millioner kroner rullede nemlig ind til Svendborg Kommune i bestræbelserne for at Landsstævnet 2021 kommer til Sydfyn.

Det skete, da Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond, SEAF, fredag donerede 750.000 kroner til projektet ”Landsstævne 2021”. 

Præcis det samme beløb donerede Sydfyns Elforsyning, SEF, også.

- Vi ser det som en godt initiativ for hele vores område, hvis vi kan få lov til at lægge græsplæner, haller og vand til de tusindvis af mennesker, der forventes at deltage i Landstævnet. Det er oplagt for SEAF at støtte kommunens bestræbelser på at få Landsstævnet til Svendborg. Så derfor er jeg glad for at vi i bestyrelsen for SEAF i enighed har vedtaget at give donationen på 750.000 kroner Vi tror på, at et landsstævne vil give energi til hele Svendborg, og det har vi som energiselskab jo en stor interesse i, siger Søren Bøving-Andersen, formand for SEAF og ligeledes formand for SEF.

Pengene kommer drypvis

Fra SEAF er de første 250.000 kroner bevilliget allerede i år, mens de følgende 500.000 kroner bliver udbetalt med 100.000 kroner fra 2017 og frem til 2021. Samme fremgangsmåde er valgt for pengene fra SEF.

Tidligere på året har Svendborg Kommune fået støtte fra en række lokale virksomheder og Svendborg Alliancen, der har givet tilsagn om en økonomisk støtte på 10 millioner kroner til forarbejdet for at trække Landsstævnet til Svendborg.

Svendborg er i finalen

Hovedbestyrelsen i DGI - Danmarks Gymnastik og Idrætsforeninger - udvalgte midt i april Svendborg, Helsingør og Horsens til finalen om at få Landsstævnet 2021.

Den endelige afgørelse falder i november.

Se hele interviewet med blandt andet Svendborgs borgmester her

03:18 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip