Lang kø på Vestfyn

En ulykke på den vestfynske motorvej har skabt op mod 10 kilometer kø på motorvejen mellem Ejby og Middelfart. Det rapporterer en bilist.

Tilsyneladende er der mandag morgen sket en ulykke nær Middelfart i det motorvejsspor, der går mod Jylland, fortæller en bilist, der har kontaktet TV 2/FYN.

Ifølge bilisten er der flere havarerede biler på strækningen.

Det har skabt kø fra omkring Ejby til Middelfart, så man gør klogt i at tage andre ruter, hvis man skal vestpå.

Lidt over klokken 09.00 mandag meldte Fyns Politi, at de havarerede biler var fjernet, og at trafikken så småt var begyndt at glide, men det gik langsomt.

Politiet bekræfter, at et antal biler var involveret i ulykker - ingen af dem med alvorlig personskade.

Oversigt

    Oversigt