Lang ventetid på ambulance

En 84-årig mand fra Odense døede af hjertestop efter at have ventet 38 minutter på en ambulance

Den 84-årige mand fik det dårligt efter et besøg hos sin øjenlæge den 1. september - første dag Bios stod for ambulancetjenesten på Fyn, skriver Fyens Stiftstidende, der har set en udskrift af kommunikationen mellem familien og alarmcentralen.

Da familien ringede første gang fik de den besked, at der ikke var nogen ledig ambulance.

Først efter tre opkald blev en ambulance sendt afsted med udrykning.

Da den kom frem 38 minutter efter det første opkald, var den 84-årige død.

Præhospital leder i Region Syddanmark, Torsten Lang-Jensen siger til avisen, at den slags kan ske, når efterspørgslen på hjælp er stor. Det sker af og til - også før 1. september, siger han.

Familien er ved at forberede en officiel klage.

Oversigt

    Oversigt