Lang ventetid på sikrere bomme

Banedanmark vil nu forbedre sikkerheden ved den togovergang, hvor en dreng blev dræbt i december måned. Men forbedringerne gennemføres først om fem måneder. Det forarger borgerne i Højby.

I december 2010 skete der en ulykke ved jernbaneoverkørslen i Højby, hvor en dreng blev dræbt af et tog. Det medførte massiv kritik af Banedanmark, der står for sikkerheden langs banen.

Nu kommer Banedanmark beboerne i Højby i møde. Fortovet på den ene side af vejen er fjernet - og på den anden side vil Banedanmark opstille et såkaldt stibomanlæg - der spærre for fodgængere og cyklister når toget er på vej.

Arbejdet med forbedringerne forventes færdigt i august, men det er beboerne i Højby ikke tilfredse med.

- Jeg bliver så harm på vegne af den familie, der blev ramt af ulykken her. Jeg fatter ikke, at det skal tage så lang tid, siger Aksel Pedersen fra Højby.

Rapport om sikkerheden

By- og Kulturforvaltningen i Odense kommune bad derfor et rådgivende ingeniørfirma om at udarbejde et notat om forholdene, og desuden deltage i det videre arbejde for at højne sikkerheden ved overkørslerne. Her er deres bemærkninger.

Kort over bomme i Odense Kommune

Vis Rapport om bomme på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Overkørsel 7, Skovalléen

Der bør etableres helbomanlæg, således at fodgængere forhindres i uforvarende at krydse banen. Helbomme skal endvidere forhindre cyklister fra Jernbanestien i udkørsel over sporet.

Det eksisterende, men ubenyttede, godsspor bør fjernes.

For at undgå farlige utålmodighedsreaktioner bør antallet af spærringer med lange spærretider reduceres.

Overkørsel 9, Odensevej

Der bør etableres helbomanlæg, således at fodgængere forhindres i uforvarende at krydse sporet. Helbomme skal endvidere forhindre udkørsel over sporet fra sidevejen.

Eksisterende trådhegn langs banen bør forlænges og "elefantsti" afbrydes, således at ingen kommer til at krydse banen "udenom" bomanlægget.

Overkørsel 11, Hjallesegade

Der bør etableres stibomanlæg, så fodgængere forhindres i uforvarende at krydse banen.

Overkørsel 16, Energivej

Når antallet af trafikanter på nuværende tidspunkt tages i betragtning, skønnes det at være rimeligt sikret med konstant klokkeringning under spærring.

Overkørsel 19, Lindvedvej

Overkørslen skønnes at været sikret tilstrækkeligt.

Overkørsel 23, Højbyvej

Der bør etableres stibomanlæg i den side af vejen, hvor der er gennemgående fortov.

I modsatte side bør fortovet frem til overkørslen fjernes. For at undgå farlige utålmodighedsreaktioner bør antallet af spærringer med lange spærretider reduceres.

Derudover anbefales en række mindre tiltag, som fx justering af skilte, kørebaneafmærkning mv.

Oversigt

    Oversigt