Langelændere i top som modtagere af bibliotekspenge

Modtagerne af bibliotekspenge klumper sig sammen nord for København og på Langeland.

I alt 8.157 personer modtog i 2016 såkaldt biblioteksafgift, der i daglig tale er bedre kendt som bibliotekspenge. Samlet set blev der udbetalt knap 168.208.000 kroner i 2016.

Men modtagerne er langt fra jævnt fordelt over landets kommuner.

For hver gang der er 1.000 indbyggere i Gentofte og Frederiksberg kommuner - opgjort den 1. juli 2016 - er der henholdsvis 5,06 og 4,94 personlige modtagere af bibliotekspenge.

Dermed har disse to kommuner relativt set flere modtagere af bibliotekspenge end alle øvrige kommuner.

Men uden for Region Hovedstaden ligger Fanø øverst med 4,20 modtagere per 1.000 indbyggere, og Langeland er hjemkommune for 2,22 modtagere per 1.000 indbyggere.

Langeland er dermed i top blandt de ti fynske kommuner, når det gælder antallet modtager af bibliotekspenge i forhold til befolkningens størrelse.

 
 

Stor variation af beløbenes størrelse

Sidste år fik hver modtager af bibliotekspenge udbetalt lidt mere end 20.600 kroner i gennemsnit. Der er dog stor variation på tværs af kommunerne.

De største udbetalinger er spredt mere ud over hele landet, end det er tilfældet med andelen af modtagere.

Men også når det kommer til beløbenes størrelse ligger Langeland - dog sammen med Svendborg - i den tunge ende blandt de Fynske kommuner, som der fremgår af kortet herunder.

 
 

Bibliotekspenge

Oversigt

    Oversigt