Tre årsdagen bliver markeret med reception og udgivelsen af en lille publikation med historier fra asylområdet på Langeland.
- Jeg er stolt af at være langelænder og at vi gør det her. Jeg synes, at det er flot, siger Ann Jeppesen der er formand for Støtteforeningen Asylcenter Holmegaard.
Støtteforeningen hjælper med at skaffe midler til aktiviteter på asylcentrene. Blandt andet har foreningen skaffet penge til en juletræsfest og til svømmeundervisning.
Det begyndte med omkring 200 asylansøgere og sidste år rundede det tal 740. Asylansøgerne bor på fire centre. Derudover er der 28 lejemål hos private.
- Vi har et rigtigt godt samarbejde med de lokale. Vi har mange frivillige, der kommer og hjælper med at lave aktiviteter for beboerne, fortæller Ulrik Phil, der er centerleder ved Asylcenter Holmegaard.
Langeland Kommune har været operatør for Udlændingestyrelsen, og stået for driften af asylcentrene.
- Det har været en rigtig spændende opgave for kommunen. Vi har ikke tidligere haft noget med asyl at gøre, men det har udviklet sig eksplosivt over de tre år, siger René G. Nielsen, der er direktør for Borger, Børn og Unge på Langeland.
Samtidig har driften af asylcentrene givet positive effekter hos erhvervslivet.
- Vi bruger det lokale erhvervsliv rigtig meget. Vi lægger vores handel lokalt og bruger lokale erhvervsdrivende, så på den måde har asylcentrene en positiv afsmitning på hele øen. Det er jeg stolt af, siger Ulrik Phil.
Fra næste år bliver der færre asylcentre på Langeland. Sagsbehandlingen er opnormeret og asylansøgernes sager bliver hurtigere behandlet. Det betyder, at asylansøgerne er i Danmark i kortere tid.
- Med vores struktur har vi heldigvis let ved at tilpasse os, da vi ikke har ét stort centre, men mange små, og derved bliver det lettere at lukke et enkelt sted ned, siger René G. Nielsen.