I det fynske folks tjeneste

Langeland indsætter nød-skolebusser

Langeland Kommune har hyret et lokalt busselskab til at køre skolebørn til og fra skole mens den regionale bustrafik er lammet af konflikt.

Langeland erstatter de konfliktramte rutebiler med nød-skolebusser

Mange skolebørn har ikke kunnet komme i skole - eller haft svært ved det - siden mandag d. 1. september, da chaufførerne på de regionale busruter nedlagde arbejdet.

Nu har Langeland Kommune bedt et lokalt busselskab om at stå for transporten til og fra skolerne, mens de regionale busser ikke kører.

Busserne medtager ikke andre passagerer end skolebørn.

Tillidsrepræsentanten for de strejkende Arriva-chauffører, Helle Madsen, er skuffet over Langeland Kommunes tiltag, fordi det er konfliktramt arbejde.

Hun regner dog ikke med, at chaufførerne tager modtræk.

- Vi har under hele konflikten opført os ordentligt, og det bliver vi ved med, siger hun.