I det fynske folks tjeneste

Langeland Kunsthøjskole lukker

Langelands Kunsthøjskole lukker med virkning fra mandag. Alle forsøg på at øge elevantallet er mislykkedes, og bestyrelsen har nu besluttet at lukke den 17 år gamle højskole.

Stram lovgivning knækker skolens økonomi

Langelands Kunsthøjskole lukker med virkning fra mandag. Alle forsøg på at øge elevantallet er mislykkedes, og bestyrelsen har nu besluttet at lukke den 17 år gamle højskole.

Bestyrelsen for Langelands Kunsthøjskole har gennem de seneste år kæmpet for at skaffe flere elever til kunstskolen i Magleby på Sydlangeland. Men forsøgene har været forgæves. Skolen mangler elever til sine lange kurser på over 12 uger, og det betyder at økonomien ikke længere hænger sammen.

Som så mange andre højskoler er Langelands Kunsthøjskole blevet ramt af den ændrede lovgivning, der betyder at eleverne kun kan tage halvdelen af en understøttelse med på højskole. Det betyder, at et højskoleophold ikke hænger økonomisk sammen for flertallet af elever.

Skolens korte kurser har der ikke været problemer med at skaffe elever til, men det har alstå ikke været nok til at redde skolens anstrengte økonomi.

Skolen havde plads til 40 elever og havde et bredt udbud af kunstkurser, der strakte fra web og internet til grafik og karamik.

Ved du noget? Så send os et tip