I det fynske folks tjeneste

Langeland: Mand i livsfare efter ulykke

En mand er alvorligt kvæstet efter en alvorlig ulykke på Snødevej på Nordlangeland.

Manden kom kørende ad vejen på Nordlangeland, da bilen pludselig skred ud i rabatten. Han forsøgte at holde bilen på vejen, men det lykkedes ikke at stoppe ulykken.

- Han bliver kastet ud af bilen, og mere ved vi sådan set ikke endnu, siger vagtchef Hans Frederiksen til TV 2/Fyn.

Den forulykkede er fløjet til Odense Universitetshospital med helikopter, og mandens tilstand er stadig kritisk.

Bilinspektøren og politiet er på stedet for at klarlægge årsagen til hændelsen.

Ved du noget? Så send os et tip