Langeland tæt på at få biograf

Salget af aktier og oprettelsen af sponsorater i den kommende biograf går strygende. Fortsætter det til fristen udløber i august får Langeland ret sikkert en biograf igen efter 13 år uden.

-

Salget af aktier og oprettelsen af sponsorater i den kommende biograf går strygende. Fortsætter det til fristen udløber i august får Langeland ret sikkert en biograf igen efter 13 år uden.


Salget af aktier begyndte 1. juni, og der er solgt 300, eller ca. 50 om ugen. Målet er at sælge 500 aktier, så det ser godt ud, oplyser formanden for biografforeningen, Tage Rasmussen.


De 500 aktier skal indbringe 250.000 kroner. Andre 250.000 skal skaffes ved, at det lokale erhvervsliv sponsorerer biografstole. Hver stol koster 10.000 kroner.


Det er ikke blevet til så meget endnu. Tage Rasmussen påpeger, at det er ferietid. Desuden har indsatsen hidtil været mest rettet mod salg af aktier til private. Den næste måneds tid forstærkes indsatsen overfor virksomhederne.


\"Der er et stykke vej endnu; men jeg vil sige, at vi er tæt på;\" siger Tage Rasmussen.


Biografforeningen skal stille med 500.000, før de langelandske kommuner vil gå ind i projektet. Til gengæld har de lovet at være meget positive overfor at skaffe yderligere 400.000 kroner. Hele projektet løber op i omkring seks millioner kroner, hvoraf EU bidrager med halvdelen.


Det er 13 år siden, der sidst var biograf på Langeland, og der findes ikke en bygning, man kan overtage. Så i givet fald skal der bygges en helt ny.


\"Nu er det op til langelænderne selv at bakke op om projektet ved at købe aktier og sponsorater. Gør de det, skal resten nok komme;\" siger formanden for biografforeningen, Tage Rasmussen.


 

Oversigt

    Oversigt