I det fynske folks tjeneste

Bekymret borgmester: Langelands børn er landets fattigste

Det er uanstændigt, at børn i så relativt et rigt samfund skal vokse op i fattigdom, siger Langeland Kommunes borgmester Tonni Hansen (SF). Hvert tiende barn på Langeland lever under fattigdomsgrænsen.

00:28

Se hele interviewet med Tonni Hansen under teksten.

- Det er fuldstændigt uanstændigt, at noget barn i så relativt et rigt samfund skal leve, vokse op, i fattigdom. Det er ikke i orden. Vi kan ikke være det bekendt.

Det siger Langeland Kommunes borgmester Tonni Hansen (SF), efter nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at flere end hvert tiende barn på Langeland lever et liv under fattigdomsgrænsen.

De bliver socialt isolerede af at vokse op i fattigdom

Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær, Red Barnet

Langeland har den tvivlsomme ære, at være den kommune i Danmark med flest børn, der lever under den definerede fattigdomsgrænse.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der på landsplan i dag 64.500, som vokser op under fattigdomsgrænsen - det er en stigning på 21.000 børn siden 2015.

- Konsekvensen kan være, at der er færre, der får en uddannelse, og de får ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det viser forskellig forskning for de børn der bliver ramt af fattigdom, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til TV 2/Fyn.

Ifølge Tonni Hansen skyldes stigningen af fattige børn VLAK-regeringens kontanthjælpsloft.

- Man har simpelthen lavet forringelser for de mennesker, der lever af kontanthjælp. Man laver et loft, eller de skal præstere et antal arbejdstimer. Det er fint i de områder, hvor der er god beskæftigelse, men det kan være svært for familierne. 

- Det rammer hele landet, men det rammer specielt hårdt hos os, fordi vi har forholdsvis mange familier på overførselsindkomst, siger Tonni Hansen, som kan konstatere, at over ti procent af Langelands børn lever et liv under fattigdomsgrænsen.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Figuren her viser andelen af børn under 18 år, der lever i familier under fattigdomsgrænsen. Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Børn uden mad i madkassen

Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, sagde forleden til Ritzau, at han er rystet over tallene. Men de overasker ham ikke:

- Det er tal, der desværre underbygger oplevelser fra mange af de børn og forældre, vi hjælper landet over, sagde han og fortalte, at der er børn, der beskriver en hverdag, hvor de ikke kan regne med, at der er mad i madkassen, når de går i skole. 

- Der er børn, der fortæller, at de går i slidt tøj. Der er børn, der fortæller, at de ikke har mulighed for at gå til sport. De bliver socialt isolerede af at vokse op i fattigdom, sagde Jonas Keiding Lindholm.

Fakta 

Regeringen afskaffede fattigdomsgrænsen i 2015, men Danmarks Statistik har udviklet en indikator for relativ fattigdom, kaldet sustainable development goals (sdg), som læner sig tæt op ad de gamle målemetoder.

 

Ifølge sdg-målene er man fattig, hvis husstandens indkomst er under halvdelen af medianindkomsten, der er den midterste indkomst i Danmark.

 

Det vil sige, at præcis 50 procent har en indkomst over medianindkomsten, og 50 procent har en indkomst, der ligger lavere.

 

Ifølge den borgerligt-liberale tænketank Cepos viser tal fra Danmarks Statistik, at 55 procent er ude af fattigdomsgruppen efter et år. Efter to år er det 73 procent.

 

Kilde: Ritzau

Se mere
05:36 Luk video
02:37 Luk video