Langelands-Færgen har fremgang

LangelandsFærgen mellem Spodsbjerg og Tårs oplever noget, som ellers ikke er mange færger beskåret: Fremgang.

Antallet af passagerer steg fra 151.694 personer de første fem måneder i 2013 til 163.029 i samme periode i 2014.

LangelandsFærgen fragtede 3,9% flere biler og når det gælder lastvogne og busser er stigningen på henholdsvis 6,4% og hele 27,2%.

Rederiet Færgen mener de pæne tal især skyldes deres tætte samarbejde med de lokale turistorganisationer og turistattraktioner på begge sider af Storebælt.

- Men der er også sket et skift mod mere positiv stemning i regionen. Man er begyndt at se fremad i stedet for det modsatte, siger salgs- og marketingschef hos rederiet Færgen, Lindy Kjøller.

Rederiet har allerede et nært samarbejde med turisterhvervet på Lolland-Falster.

Snart tager samarbejdet med Visit Langeland fart for alvor og Lindy Kjøller ser godt potentiale i, at der sker øget jobskabelse og pendling i området.

Oversigt

    Oversigt