I det fynske folks tjeneste

Langeskov: Høyer snuppede borgmesterposten igen

Langeskovs borgmester hedder også de næste fire år Ejvind Høyer Nielsen. Trods et valgnederlag og et tab på to mandater har Ejvind Høyer Nielsen sikret sig opbakning, takket være en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet.

-

Langeskovs borgmester hedder også de næste fire år Ejvind Høyer Nielsen. Trods et valgnederlag og et tab på to mandater har Ejvind Høyer Nielsen sikret sig opbakning, takket være en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet.


Begge partier gik tilbage, men nu har de sluttet sig sammen mod Venstre, som var valgets vinder. Dermed har de fem socialdemokratiske mandater været med til at sikre Ejvind Høyer Nielsen sin femte periode som borgmester i Langeskov.


\"Det er jeg da glad for. Og selvom Venstre ikke er med i konstitueringsaftalen rækker jeg hånden ud til et bredt samarbejde i byrådet\", siger Ejvind Høyer Nielsen(K).


Langeskov Kommunalbestyrelse blev ved valget reduceret fra 15 til 13 pladser. Det betød at Socialdemokratiet og De konservative på forhånd stod til at miste et mandat hver. Det kom til at holde stik, men de konservative mistede altså yderligere et mandat, og blev reduceret til tre.


Først forsøgte Venstre og Konservative at udnytte det borgerlige flertal til en ny konstituering. Men da de to partier ikke kunne blive enige om hvem der skulle være borgmester, vendte de konservative sig i stedet mod Socialdemokratiet.


Og nu har de to partier altså sikret Ejvind Høyer Nielsen og de konservative fire år mere på borgmesterposten.