Langt fra to-lærerordning

Rådmand Stina Willumsen (SF) var lidt for stor i slaget, da hun tirsdag aften på TV 2/FYN - fortalte om Odenses forsøg med to-lærerordning på ni skoler. Det siger den konservative Lars Havelund, der sidder i Børn- og Ungeudvalget.

Tirsdag aften var rådmand Stina Willumsen i studiet for at forsvare, hvorfor hun ikke har fået gennemført sit valgløfte om to-lærerordning i Odense.

- Stina Willumsen har efter min opfattelse valgt at lægge vægt på det positive, netop at man er gået i gang, men hun skylder måske nok at fortælle hele sandheden, siger medlem af Børn- og Ungeudvalget i Odense, Lars Havelund (C).

Stina Willumsen roste Odense Kommunes forsøg med to-lærerordningen på ni skoler:

- Vi kan tage nogle skridt i den størrelse, vi nu har mulighed for. Det har vi gjort. Vi har faktisk sat gang i forsøg med to-lærerordninger på ni skoler, så vi arbejder altså i skridt i den størrelse som vi har råd til, sagde rådmanden tirsdag aften på direkte tv.

Lange udsigter

Forsøget, som Stinna Willumsen omtaler, kører i fire timer om ugen på ni af Odenses skoler - og kun i fjerdeklasserne.

Det har Lars Havelund svært ved at se, skulle være et skridt i retning mod den to-lærerordning, Stina Willumsen gik til valg på i 2009.

- Jeg synes, at Stina Willumsen skylder at sige til folk, at vi er meget meget langt fra at kunne gennemføre en to-lærerordning i Odense. Eksempelvis sidder vi og kæmper i øjeblikket for at bevare det vejledende timetal i skolerne og ikke skulle til at skære det også. Så en to-lærerordning, den har meget lange udsigter i Odense,

Se Stina Willumsens kommentar under videoklip til højre på denne side.

Oversigt

    Oversigt