Lånte ledere er en succes

139 syddanske virksomheder har benyttet sig af Væksthus Syddanmarks projekt, Lån en Leder, og det med godt resultat.

Et eksempel er virksomheden Grøn Sol i Svendborg, der sælger solceller.

De lånte en leder og fik halvdelen af lønnen dækket af projektet.

Takket være hjælpen udefra har virksomheden fået godt tag i det afrikanske marked i samarbejde med bistandsorganisationer og internationale virksomheder.

I december skal de levere solcelleanlæg til Liberia, Guinea og Sierra Leone og har allerede foden indenfor i Burundi og Niger.

Solenergi er billigere og forurener mindre end fossil energi, og derfor satser de afrikanske lande i stigende grad på sol.

Det har givet Grøn Sol markant større omsætning og de regner med at sælge for fire millioner kroner i Afrika i 2014.

Ikke de eneste

Grøn Sol er blot et eksempel på, at Lån en Leder fungerer efter hensigten.

En effektprognose blandt samtlige 139 virksomheder, der har lånt en leder, viser, at de tror på mervækst og allerede er igang med endnu et trin op.

I gennemsnit forventer de en øget omsætning på 2,1 millioner kroner, en øget eksport på en million kroner samt en ny arbejdsplads om året de kommende år.

Altsammen takket være Lån en Leder.

Tilfører kompetencer

Projekt Lån en Leder har kørt i perioden 2012 til 2014.

Formålet var, at tilføre mindre vækstvirksomheder kompetencer udefra, som de ellers har svært ved at få, hvilket begrænser deres mulighed for at vækste.

Med Lån en Leder fik de mulighed for at hyre en erfaren leder med de rette kompetencer og få halvdelen af udgiften dækket.

Bag projektet stod Væksthus Syddanmark i samarbejde med regionens klynger, lokale erhvervskontorer og kommuner.

Det fik økonomisk støtte fra den Europæiske Socialfond.

Mere om Lån en Leder

Oversigt

    Oversigt