Lars Olsen: En fantastisk kamp

OBs cheftræner Lars Olsen var glad og stolt over præstationen onsdag mod FCK, hvor OB vandt 3-2.

Et opgør, der var en topkamp værdig, og en kamp hvor OB fik spillet sig tilbage i striden om de to øverste positioner i ligaen.

- Det var en fantastisk kamp. En flot kamp fra begge sider med højt tempo og intense nærkampe. Der var flotte kombinationer, og det var en topkamp værdig. Vi går lidt flade i de sidste 10-15 minutter, men ellers leverer vi en flot kamp, sagde Lars Olsen efter opgøret til OBs hjemmeside.

Han roste sine to angribere:

- Det var både Demba-Nyréns og Utakas bedste kamp for os. De var fremragende, og midtbanen var meget bevægelig. Det er det gear, man ønsker sig hver gang. Når vi spiller som i dag og udnytter, hvad angriberne kan foran, og hvordan de bagfrakommende kan understøtte dem, så er vi svære at have med at gøre, lød det fra cheftræneren.

Oversigt

    Oversigt