I det fynske folks tjeneste

Lars Olsen hylder OB-topscorer

Hans Henrik Andreasen scorer mange mål for tiden.

Hans Henrik Andreasen fik endnu engang en hovedrolle for OB, da han først scorede og efterfølgende lagde op til Peter Utakas afgørende mål, da OB mandag aften slog FC Midtjylland med 2-1 i Superligaen.

Det var syvende gang at midtbanespilleren kom på scoringstavlen, hvilket imponerer OBs træner, Lars Olsen.

- HH (Hans Henrik Andreasen, red.) arbejder stenhårdt for hver eneste mulighed og løber uafbrudt. Han spillede jo egentlig venstrekant i dag, men lå jo som centerforward, da vi scorede. Det er typisk HH. Indimellem tror jeg ikke engang selv, han ved, hvor han løber. Han løber over det hele, og det er jo en super kvalitet siger OB-træner Lars Olsen.

Ud over Hans Henrik Andreasen gav Lars Olsen også store roser til den 19-årige debutant i OB-forsvaret Daniel Høegh.

- Vi gav en ung mand chancen, og jeg synes, han greb den. Han spillede en god kamp, hvilket jeg også sagde til ham efter kampen, siger Lars Olsen.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.