I det fynske folks tjeneste

Lars Olsen ser slidt og træt OB-hold

Træner Lars Olsen så for første gang i sæsonen fysiske mangler hos sit OB-hold, der tabte 0-2 ude mod Sønderjyske og spillede mesterskabet i hænderne på FCK.

OB-træner Lars Olsen er afklaret med, at chancen for at vinde guld i SAS Ligaen reelt er forduftet, efter at holdet mandag aften tabte 0-2 ude mod Sønderjyske. Træneren så mangler på sit hold.

- For første gang i foråret må jeg sige, at vi så slidte og trætte ud. Vi manglede overskud, siger træneren til TV2 Sport.

Lars Olsen mener, at OB-spillerne blandt andet på grund af trætheden ikke kunne få spillet til at fungere.

- Da vi ikke fik scoret i det første kvarter af anden halvleg, kunne vi godt se, at det er sidst på sæsonen. Der blev ikke løbet så meget for boldholderen, og jeg tror, det hænger sammen med, at vi mangler overskud, vurderer træneren.

OB er med tre runder tilbage af sæsonen ni point efter FC København, hvis målscore oven i købet er 25 mål bedre end fynboernes.

Lars Olsen ser efterhånden også mere ned end opad i tabellen.

- Vi skal ikke se på FCK, slet ikke som vores forår har været. Vi har nok at gøre med at se på os selv, og vi har en ny kamp om tre dage, siger han.

Også Anders Møller Christensen, som i Jonas Troests karantænefravær var tilbage i midterforsvaret, er skuffet.

- Vi fik det slet ikke til at fungere. Jeg ved ikke, hvad der sker, siger Anders Møller Christensen, som ikke ønsker at vurdere, om han med sin præstation styrkede sit VM-kandidatur.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.